• Politi undersøger mistænkeligt forhold i Ballerup

    Source: BDK Borsnyt / 08 Aug 2025 11:19:28   America/Los_Angeles

    Politiet og Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, er til stede i Ballerup for at undersøge et mistænkeligt forhold. Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr. Helt konkret er politiet til stede på Hold-An Vej. - Der er ingen fare på færde for nogen derude, siger han. Derudover vil vagtchefen ikke uddybe nærmere om politiets tilstedeværelse. - Vi har en afspærring oppe i øjeblikket, men den piller vi snart ned, siger han. Politiet er rykket ud til området på grund af en anmeldelse klokken 17.19 fredag. Politiet oplyser sent fredag aften, at man er ved at afslutte arbejdet. - Undersøgelser på stedet gav et fund, som kræver nærmere undersøgelse. Der har ikke været fare på færde for borgere i området. Vi har pt. ikke yderligere kommentarer, skriver Vestegnens Politi på X. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/politi-undersoeger-mistaenkeligt-forhold-i-ballerup
Share on,